Vi ønsker at skabe et miljø, hvor tolerance og respekt, er en del af hverdagen, så alle børn føler sig trygge og som en del af fællesskabet. Noget der kan være særlig ødelæggende for at skabe tryghed, er mobning. Derfor arbejder vi fokuseret med "Fri for Mobberi".
Red Barnet og Mary Fonden har startet Fri for Mobberi – et forebyggende projekt for børn i vuggestue, børnehave og fritidshjem/KKFO. Fri for Mobberi består af en kuffert til de enkelte målgrupper indeholdende et materiale, der er udviklet til at forebygge og sætte tidligt ind mod mobning.
Med børnene leger vi samarbejdslege, læser historier, anerkender når børn er gode kammerater og viser omsorg for hinanden, og hjælper dem med at skabe og styrke sociale færdigheder, og laver børnemassage.
Vores fokus i det daglige
I det daglige har vi særlig fokus på, at børnene viser, at de respekterer hinanden for den de er, og drager omsorg ved at trøste og hjælpe hinanden. Vi støtter dem i, at turde at sige fra, og vise sine følelser, samt lære at aflæse hinandens kropssprog.