Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi

Ny og moderne institution på Islands Brygge med naturprofil og fokus på økologi, nærhed og fri for mobberi.

I 2019 startede de første børn i Børnehuset Fælleden og vi er stadigvæk i gang med at skabe Københavns bedste selvejende institution for aldersgruppen 0-6 år.

Vi er beliggende på Artillerivej 69E, 2300 København S og med Amager Fælled som nabo og de indbydende skolehaver liggende lige uden for døren vægter vi udelivet og naturoplevelser højt.

Ny institution og kultur

Vi er stadigvæk en relativ ny institution, hvilket giver både ledelse, personale og forældre rig mulighed for at være med til at påvirke kulturen, værdierne og rammerne i institutionen.

Vi flyttede ind i vores nybyggede faciliteter den 1. oktober 2022.

Mads

BHF fra legepladsen

Stor institution med masser af nærhed og forskellige kompetencer

I institutionen har i alt 160 børn fordelt på 6 vuggestue grupper med samlet 72 børn og 4 børnehavestuer med 88 børn. Både vuggestuerne og børnehavestuerne er inddelt i mindre teams for at sikre nærhed for børnene.

Institutionen størrelse giver generelt et økonomisk råderum som giver mulighed for løbende at lave forskellige investering til glæde for medarbejdere, børn og forældre. Derudover så giver størrelsen på institutionen også mulighed for at vi kan lave differentieret aktiviteter for børn med forskellige aldre på tværs af stuer. Ydermere gør størrelsen er det også mulighed for at have udvidet åbningstider både om morgenen og eftermiddagen, som giver øget fleksibilitet for forældre med skæve arbejdstider.

Der er ansat omkring 36 fastansatte i Børnehuset Fælleden som alle har forskellige interesser, færdigheder og pædagogiske specialer. Dette udnytter vi ved at sikre tværfaglig sparring på tværs af teams.

Naturprofil, madmod og fri for mobberi

Vi er beriget med  skønne omgivelser lige udenfor døren og arbejder derfor hen imod at få en naturprofil. Vi får også rig mulighed for at besøge den nye skolehave, som åbnede i maj 2022.

Sally

Skolehaven

Vores vision for de daglige måltider er blandt andet at få børnene til at blive nysgerrige på at turde smage nye ting, at de udvikler gode spisevaner og indgår i sociale fællesskaber omkring spisningen. Derudover er størstedelen af maden økologisk og varierer alt efter sæsonen. 

Vi ønsker at skabe et miljø, hvor tolerance og respekt, er en del af hverdagen, så alle børn føler sig trygge og som en del af fællesskabet. Noget der kan være særlig ødelæggende for at skabe tryghed, er mobning. Derfor arbejder vi fokuseret med "Fri for Mobberi", hvilket er et pædagogisk værktøj for udvikling af tolerance, tryghed og mobbefri kultur.